Sådan foregår et forløb
Det kan føles stort at tage kontakt til en terapeut for første gang. På denne side fortæller jeg så ærligt og konkret, jeg kan, hvordan et forløb foregår – fra det første, du skriver, til de samtaler, der måske strækker sig over længere tid. Så ved du, hvad du går ind til, før du beslutter dig.
Meget af det, der gør terapi utrygt på forhånd, handler om det uvisse. Man ved ikke rigtig, hvad der skal ske, hvad man skal sige, eller hvordan det vil føles at sidde over for et menneske, man ikke kender, med noget, der måske er svært at sætte ord på. Derfor har jeg samlet det hele her, i nogenlunde den rækkefølge, du selv vil opleve det.
Der er ikke noget, du skal kunne eller forberede. Du skal ikke have styr på det, før du kommer – det er netop dét, vi er sammen om. Læs i ro, og mærk undervejs, hvad der vækker genklang hos dig.
Fra første henvendelse til fælles retning
Sådan ser vejen som regel ud. Det er ikke en køreplan, men en ramme – og vi former den sammen, så den kommer til at passe til dig og det, du står i.
Når du har taget kontakt
Det begynder næsten altid med et par linjer – en besked gennem formularen, en mail eller et opkald. Du behøver ikke forklare det hele eller formulere dig præcist; nogle få ord om, hvad der fylder, er rigeligt. Jeg vender tilbage hurtigst muligt, som regel inden for et døgn.
Nogle gange taler vi kort sammen i telefonen først, hvis du har brug for at mærke, om kemien er der, før du booker en egentlig samtale. Det forpligter dig ikke til noget. Derfra finder vi en tid, der passer, og aftaler, om vi mødes i klinikken eller online.
I dagene inden behøver du ikke gøre andet end at lade tanken være der. Mange mærker en blanding af lettelse over at have taget skridtet og en lille uro over det ukendte. Begge dele hører til, og du skal ikke have lagt noget som helst på plads, før vi ses.
Den første samtale
Den første gang handler mest om at lande. Du bliver taget imod i ro, og vi begynder dér, hvor du er – ikke med et skema, der skal udfyldes, men med en samtale. Ofte spørger jeg ganske enkelt, hvad der bringer dig her, og så taler vi os ind på det i dit tempo.
Du behøver ikke have en velformuleret historie med. Det er helt almindeligt at sige, at man ikke rigtig ved, hvor man skal begynde – så begynder vi dér. Undervejs stiller jeg nænsomme spørgsmål, ikke for at grave, men for at vi sammen kan få øje på, hvad det i grunden drejer sig om.
Mod slutningen samler vi trådene og får en fornemmelse af, hvad du gerne vil hen imod, og hvordan et forløb kunne se ud for dig. Du forpligter dig ikke til mere end denne ene samtale. Du går derfra og mærker efter, om det føltes rigtigt – og bestemmer selv, om vi skal ses igen.
Sådan er samtalerne undervejs
En samtale varer som regel 60 minutter, og vi mødes typisk hver eller hver anden uge. Den faste rytme er med vilje: den skaber tryghed og en kontinuitet, hvor vi kan tage tråden op dér, hvor vi sidst slap, i stedet for at begynde forfra hver gang.
Hvordan en samtale føles, skifter fra gang til gang. Nogle dage er det næsten befriende at tale, og du går lettet derfra. Andre dage rører vi ved noget ømt, og så kan der blive stille, eller tårerne kan komme. Der er plads til det hele. Du bliver aldrig skubbet længere, end du er klar til, og du bestemmer selv, hvor meget du deler.
Alt, hvad du fortæller, bliver mellem os. Fortroligheden er ikke en formalitet, men selve fundamentet for, at rummet kan være frit – et sted, hvor du kan tænke højt uden at tage hensyn til, hvordan det lyder, eller hvad andre ville mene.
Sådan arbejder vi sammen
Vi arbejder både med det, der fylder lige nu, og med de mønstre, der ligger under – de måder at reagere på, som ofte er blevet til for længe siden, og som stadig sætter sig spor i dag. Det handler sjældent om at finde ét svar, men om langsomt at forstå sig selv lidt bedre.
Det foregår gennem samtale, men ikke kun med ord. Nogle gange standser vi op ved en følelse, der dukker op, eller ved noget, kroppen mærker, mens du fortæller. Jeg kommer ikke med færdige råd eller fortæller dig, hvad du bør gøre. I stedet undersøger vi tingene sammen, og jeg hjælper dig med at høre din egen stemme tydeligere.
Et eksempel: Du fortæller om en konflikt på arbejdet, der bliver ved at gnave. I stedet for at lede efter en hurtig løsning bliver vi nysgerrige på, hvad den vækker i dig – måske en gammel fornemmelse af ikke at slå til. Pludselig er det ikke længere kun en samtale om konflikten, men om noget, der rækker langt videre end den.
Hvordan et forløb kan udvikle sig
I begyndelsen bruger vi tid på at lære hinanden at kende og finde fodfæste. Tilliden vokser gradvist, og det er helt naturligt, at de første samtaler mest handler om at få overblik og sætte ord på det, der er svært.
Efterhånden bevæger vi os dybere. Her kan noget paradoksalt nok føles tungere, før det bliver lettere – det er ofte et tegn på, at vi er tæt på noget, der betyder noget. Det hører med til processen, og du er ikke alene med det undervejs.
Længere henne handler det mere om at samle op og tage det med ud i livet. Du opdager måske, at du reagerer anderledes i situationer, der før var svære. Vi taler løbende om, hvor du er, og hvad du har brug for – og når tiden er inde til at runde af, gør vi det i fællesskab. Nogle har glæde af nogle få samtaler, andre af et længere forløb. Der findes ikke ét rigtigt antal.
Forandring kan ikke tvinges frem. Den opstår stille, når man tør møde sig selv – og bliver mødt undervejs.
Det, der sker mellem samtalerne
Noget af det vigtigste sker uden for rummet. Når vi har rørt ved noget i en samtale, arbejder det ofte videre i dig i dagene efter – en tanke, der dukker op under en gåtur, eller en reaktion, du pludselig genkender midt i en helt almindelig dag. Den slags er ikke tilfældigt; det er en del af, at noget er ved at sætte sig.
Nogle gange foreslår jeg, at du tager en lille refleksion med dig – ikke som en lektie, der skal afleveres, men som en invitation til at lægge mærke til noget bestemt, indtil vi ses igen. Andre har glæde af at skrive lidt ned for sig selv mellem gangene. Der er intet krav om nogen af delene; du gør kun det, der føles meningsfuldt for dig.
Skulle der dukke noget op mellem to samtaler, som fylder meget, er du velkommen til at skrive til mig. Du skal ikke gå alene med det, der er svært, bare fordi der er et stykke tid til, vi ses igen.
Hvis du er nervøs eller i tvivl
Det er fuldkommen normalt at være nervøs før den første samtale – og for nogle før hver samtale i begyndelsen. At skulle dele noget personligt med et menneske, man endnu ikke kender, vækker naturligt en vis forsigtighed. Nervøsiteten er ikke et tegn på, at du ikke er klar; oftere er den bare et tegn på, at det her betyder noget for dig.
Mange tvivler også på, om deres grund nu er »god nok«. Man behøver hverken at være i krise eller have en diagnose for at gå i terapi. Det er lige så gyldigt at komme, fordi noget bare ikke føles rigtigt, eller fordi man gerne vil forstå sig selv bedre. Der findes ikke for små grunde.
Og mærker du en modstand – en stemme, der siger, at det er nemmere at lade være – så er den velkommen med ind. Modstand er ikke noget, vi skal bekæmpe; den vil som regel noget godt og passer på noget sårbart i dig. At være i tvivl og tage afsted alligevel er ikke en svaghed. Det er sådan, de fleste begynder.
Det, mange spekulerer over inden
Inden man begynder, dukker der gerne nogle praktiske spørgsmål op. Her er svar på dem, jeg oftest får – skrevet, nogenlunde som jeg ville sige dem til dig.
Et af de hyppigste er, om man skal vide, hvad man fejler, før man kommer. Det skal man ikke. De fleste begynder netop, fordi noget er uklart, og en stor del af arbejdet er langsomt at finde ud af, hvad det egentlig handler om. Du behøver heller ikke at have forberedt noget – det er helt i orden at sætte sig ned og først dér mærke efter, hvor du vil begynde.
Mange spørger til, hvor lang tid det tager. Det ærlige svar er, at det er forskelligt fra menneske til menneske. Nogle får det, de kom efter, på nogle få samtaler; andre ønsker et længere forløb, hvor der er tid til at gå i dybden. Vi taler om det undervejs, og du er aldrig bundet til et bestemt antal gange eller til at fortsætte længere, end det giver mening for dig.
Om I mødes fysisk eller online, bestemmer du selv. Nogle foretrækker roen ved at sidde i samme rum; andre har lettere ved at åbne op hjemmefra eller har brug for fleksibiliteten i en travl hverdag. Begge dele fungerer fint, og du kan sagtens veksle mellem dem undervejs.
Så er der fortroligheden, som fylder for de fleste. Alt, hvad du deler, bliver mellem os, og jeg har tavshedspligt. Intet bliver givet videre uden dit udtrykkelige samtykke. Det er netop dét, der gør rummet trygt nok til, at man tør sige tingene højt.
Endelig er der den lille bekymring, mange bærer på: »Hvad nu, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?« Det behøver du ikke vide på forhånd. Tavshed er også en del af en samtale, og nogle gange siger det, der er svært at få sagt, allermest. Vi finder ordene sammen, i det tempo der er dit.
Når du er klar
Der er ingen rigtig dag at begynde på – kun den, hvor du mærker en lille lyst til at se nærmere på dit liv. Du behøver ikke være sikker, og du behøver ikke vide præcis hvorfor. Du skal bare tage det første skridt, så tager vi det næste sammen.
Er du i tvivl? Skriv til mig først